Greve

Dagrenovation

Dagrenovation er affald fra den daglige husholdning. I dagrenovationen må du ikke lægge farligt affald - det skal du aflevere på MiljøCenter Greve.
 
Papir, pap, glas og øl- og sodavandsdåser skal du sortere fra og aflevere til genbrug.
Hvornår får jeg hentet affald?

Vi tømmer din dagrenovationsbeholder eller -sæk en gang om ugen. Du kan finde din kalender her.

Sommerhuse får hentet dagrenovation hver uge i perioden fra 15. april til 15. oktober.

Resten af året bliver der kun hentet dagrenovation i sommerhuse den første uge i måneden.

Tilmeld dig vores huske-på-service

Her kan du tilmelde dig vores huske-på-service, hvor vi sender dig en sms eller mail dagen før, vi henter dit affald.

Hvor skal jeg stille min affaldsbeholder?

140 liter beholdere skal placeres udenfor skel ved kørevejen til ejendommen aftenen før afhentningsdagen, med mindre din adgangsvej overholder kravene til adgangsveje.

Hvis adgangsvejen overholder kravene, henter vi beholderen op til 5 meter inde på din grund.

Håndtagene på 140 liter beholdere skal altid vende ud mod skraldemanden.

Indsamling i helligdage
Afhentningsdagen for dagrenovation kan forskydes omkring helligdage, også selv om du får din huske-på-sms/-mail på samme ugedag, som du plejer.
 
140 liter beholdere stilles frem til normal tømningsdag omkring helligdage.
 
Mangler du plads i skraldespanden?
Har du af og til mere dagrenovation, end du kan have i din affaldssæk eller -beholder, kan du få hentet en ekstra sæk, når du får hentet dagrenovation. Du kan købe affaldsmærker her.
 
Affaldsmærket binder du på en affaldssæk, som du stiller ved siden af dit stativ eller din beholder. Du skal selv købe sækken.
 
Har du ofte for meget dagrenovation, kan du købe en ekstra sæk eller beholder.
 
Kontakt os for råd og vejledning.
 
Pas på din skraldemand
  • Pak skarpe genstande forsvarligt ind eller aflevér dem på MiljøCenter Greve
  • Fyld kun sækken til fyld-stregen. På beholdere skal låget kunne lukkes helt. Vend håndtaget ud mod skraldemanden.
  • Ryd fortovet og adgangsvejen for sne og is - helt hen til skraldespanden. Husk at gruse eller salte.
  • Hold hunde inde på afhentningsdagen.
Ja tak - det modtager vi gerne
  • Madrester
  • Emballage fra madvarer
  • Bleer (pakkes ind)
  • Cigaretskod
  • Støvsugerposer (pakkes ind)
  • Kold aske (pakkes ind)
  • Glasskår (pakkes ind)
  • Affald fra dyr (pakkes ind)
Nej tak - det modtager vi ikke
  • Farligt affald
  • Papir
  • Pap
  • Glas
  • Øl-/sodavandsdåser
  • Jord
  • Sten
Andre regler for dig med fælles affaldsbeholder

Har du fælles affaldsbeholder til dagrenovation, gælder nedenstående informationer om indsamling og affaldsmærker ikke for dig.

Kontakt i stedet dit boligselskab eller os, hvis du har spørgsmål til din affaldsordning.

Vandledningsarbejde mandag den 17.12.18

Grundet nødvendigt vandledningsarbejde i Pilevej, bliver der lukket for vandet på mandag den 17/12/18 mellem kl. 08:30 til ca. kl. 15:00.
Der kan forekomme okkerfarvet vand, når der kommer vand igen, tag filterne af vandhanen og skyl.

Vi beklager de gener det giver.

Venlig hilsen
KLAR Forsyning
Køge Vand A/S