Greve

Fortovsindsamling/storskrald og genbrug

De fleste enfamiliehuse er omfattet af fortovsindsamling for storskrald og genbrug.
 
De fleste lejligheder er tilknyttet en minigenbrugsstation, hvor storskrald og genbrug afleveres i containere.
 
Er du i tvivl om, hvilken affaldsordning du har, så kontakt os. Bor du i boligselskab, skal du kontakte dit boligselskab for oplysninger om affaldsordningen.
 
Find din affaldskalender her eller tilmeld dig sms- eller mailservice og få besked dagen før vi henter dit affald i fortovsindsamlingen.
Hvornår henter vi storskrald?
Vi henter storskrald og genbrugsmaterialer én gang om måneden. Bemærk, at du selv skal aflevere dit farlige affald på MiljøCenter Greve.
 
Vi henter møbler, brugsgenstande og andet inventar. Byggeaffald, som for eksempel køkkener, indbyggede skabe og sanitet, skal du aflevere på MiljøCenter Greve.
 
Haveaffald henter vi fra 1. marts til 30. november.
Hvornår skal du stille dit affald ud?

Du skal stille affaldet ud til vejen, fortovet eller rabatten aftenen før, vi henter det. Beholdere til papir og haveaffald sættes ud til skel med håndtaget ud mod vejen. 

Se her hvordan du pakker dit affald.

Generelt gælder det, at dit affald skal kunne håndteres af én person.

Du skal huske at sortere dit affald
Affaldet bliver hentet af 5 forskellige lastbiler. Det er derfor meget vigtigt, at du sorterer rigtigt og stiller de forskellige typer affald tydeligt adskilt fra hinanden.
 
Nogle bebyggelser afleverer affald og genbrugsmaterialer i containere.

Vandledningsarbejde mandag den 17.12.18

Grundet nødvendigt vandledningsarbejde i Pilevej, bliver der lukket for vandet på mandag den 17/12/18 mellem kl. 08:30 til ca. kl. 15:00.
Der kan forekomme okkerfarvet vand, når der kommer vand igen, tag filterne af vandhanen og skyl.

Vi beklager de gener det giver.

Venlig hilsen
KLAR Forsyning
Køge Vand A/S