Greve

Elektronik

Elektronikaffald er alt affald med ledninger, batterier, solceller eller andre energikilder.
 
Husk også at aflevere de helt små ting som mobiltelefoner, elektrisk legetøj og MP3-afspillere.
 
For en sikkerheds skyld bedes du huske at slette alle dine informationer fra harddiske og lignende.
 
Batterier skal du tage ud og aflevere i en gennemsigtig plastpose oven på din sorte papirbeholder eller på MiljøCenter Greve.
Ja tak - det modtager vi gerne
  • Alt affald med ledning eller drevet af anden energikilde som for eksempel batteri eller solcelle.
  • Fjernsyn
  • Videoer / dvd’er
  • Computere med tilbehør
  • Musikanlæg
  • Radioer
  • MP3-afspillere
  • Højttalere
  • Telefoner
  • Mobiltelefoner
  • Tablets
  • Hårde hvidevarer
  • LED-pærer
Nej tak - det modtager vi ikke
  • Batterier (skal tages ud af affaldet og afleveres særskilt).
Derfor må du ikke smide elektronik ud med dit andet affald
Elektronikaffald indeholder tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer, som er skadelige for mennesker, dyr og miljø. Hvis du lægger elektronikaffald i dagrenovationen, ender de farlige stoffer i vores miljø til skade for os alle.
 
Derfor er det meget vigtigt, at du sorterer elektronikaffaldet fra. Som en ekstra gevinst kan mange af de farlige stoffer genbruges.
Se, hvordan du pakker dit affald
TV, ghettoblaster og småt elektronik er samlet til storskrald.