Forbrugervalg 2017

Du kan nu melde dig på banen som kandidat til forbrugervalget i 2017.

Interesserer du dig for vand og spildevand? Så har du nu chancen for at få medindflydelse på, hvad der sker i vand-og spildevandsselskaberne i KLAR Forsyning.

Fra den 4. til den 10. december 2017 holder vi forbrugervalg, hvor der skal vælges to forbrugerrepræsentanter og to suppleanter til hver af bestyrelserne i Køge Afløb A/S og Køge Vand A/S (fælles valg), Greve Spildevand A/S, Solrød Spildevand A/S og Stevns Spildevand A/S.

Ønsker du at gøre din indflydelse gældende, så stil op som kandidat. Du har frem til den 29. oktober til at stille op.

Bliver du valgt til bestyrelsen, er det for en 4-årig periode fra 1. januar 2018. Du indgår i bestyrelsen på samme vilkår som de øvrige medlemmer. Det vil sige, at du har de samme rettigheder, pligter og ansvar.

Vi offentliggør kandidaterne den 30. oktober 2017 og åbner for afstemningen den 4. december.

Hvem kan stille op som kandidat?

Alle myndige personer kan stille op som kandidat, også dem, der ikke bor i vores forsyningsområder. Det eneste krav er, at du har 10 myndige og fysiske personer, der bor i forsyningsområdet, der skriver under på, at de støtter dig som kandidat. De kaldes stillere, og de kan hver især kun pege på én kandidat. En stiller kan ikke pege på en person, som de bor sammen med.

Du kan stille op som forbrugerrepræsentant i mere end et selskab.

Stil op som kandidat her

Hvis du gerne vil stille op som kandidat, skal du som det første printe og udfylde stillerlisten.

Her kan du printe stillerlister:
Stillerliste til Køge Vand A/S og Køge Afløb A/S (fælles valg)
Stillerliste til Greve Spildevand A/S
Stillerliste til Solrød Spildevand A/S
Stillerliste til Stevns Spildevand A/S

Når du har udfyldt stillerlisten, skal du oprette en brugerprofil på stemonline.dk og herefter oprette dig som kandidat. Ønsker du at stille op i mere end et selskab, skal du oprette din kandidatur i hvert selskab. Se vejledningen.

Du opretter dig som kandidat her
Stil op som kandidat til Køge Afløb A/S og Køge Vand A/S 
Stil op som kandidat til Greve Spildevand A/S
Stil op som kandidat til Solrød Spildevand A/S
Stil op som kandidat til Stevns Spildevand A/S

Se vejledning til, hvordan du opretter dig som kandidat

Rettigheder, pligter og ansvar som forbrugerrepræsentant
Sådan vil selve valget foregå

Valget foregår elektronisk og starter den 4. december og slutter den 10. december. Du kan stemme via computer, mobil og tablet, du skal bare huske at have dit NemID klar. Har du brug for hjælp, stiller vi en pc til rådighed på vores adresse i åbningstiden.

Vi kommer med flere oplysninger om, hvordan afstemningen foregår, når kandidaterne er fundet.

Du kan holde dig opdateret om forbrugervalget på siden her.

Vi har lukket for vandet i dele af Køge

Vi er desværre blevet nødt til at lukke for vandet fra Køge Vandværk. Det skyldes, at der i forbindelse med arbejdet ved det nye sygehus er blevet gravet en vandledning over.

Der arbejdes på det, og vi åbner for vandet igen i løbet af den næste time. Vandtrykket i dine haner vil være normalt igen i løbet af formiddagen.

Når I får vand igen, kan det være farvet og uklart. I skal derfor tage jeres filtre af og lade vandet løbe.

Venlig hilsen

KLAR Forsyning