Logget ind som:
Kundenr.:

Ordensregler

Medarbejdere står ved affaldsbeholder på genbrugspladsen

Hvert år kommer over 150.000 borgere og virksomheder forbi MiljøCenter Greve for at aflevere deres affald.

Derfor har vi opstillet en række ordensregler, så besøget på vores genbrugsplads bliver en god oplevelse for alle. 

  1. MiljøCenter Greve er forbeholdt borgere og grundejere i Greve Kommune, samt biler fra virksomheder (herunder institutioner), der er tilmeldt og betaler genbrugspladsgebyr i Greve Kommune, herunder udenlandske virksomheder. Borgere, grundejere og virksomheder kan kun benytte MiljøCenter Greve i deres egenskab af at være affaldsproducenter. Indsamlere og transportører har ikke adgang.
  2. Adgang til MiljøCenter Greve sker for borgere ved brug af det gule sundhedskort. Virksomheder med abonnementsordning har kun adgang med både virksomhedskort og virksomhedsmærkat i forruden. Virksomheder med klippekortsordning har kun adgang, når der er klippet et klip ved indgangsbommen.
  3. Køretøjer med en tilladt totalvægt på maksimalt 3.500 kg samt en eventuel trailer har adgang til MiljøCenter Greve.
  4. På MiljøCenter Greve kan afleveres de affaldsfraktioner, der fremgår af den til enhver tid gældende vejledning til regulativerne for affald. Der må dog maksimalt afleveres:
    • 2 tons affald om dagen pr. husholdning/virksomhed.
    • 10 plader eternitplader m/u asbest om dagen pr. husholdning/virksomhed.
    • 1 kubikmeter ren jord pr. projekt.
    • Højst 200 kg. farligt affald (inkl. trykimprægneret træ og eternitplader m/u asbest) pr. år pr. virksomhed.
  5. Affaldet skal sorteres og aflæsses i henhold til skiltningen. Personalet afgør tvivlstilfælde.
  6. Affaldet skal afleveres i gennemsigtige sække eller emballeret, så personalet kan se affaldet. I de fleste tilfælde skal sækken tømmes, for at affaldet kan genanvendes.
  7. Besøgende på MiljøCenter Greve skal gøre rent efter sig. Kost og skovl kan lånes.
  8. Ved aflæsning skal biler parkeres, så de ikke er til gene for andre. Motoren skal stoppes under aflæsning.
  9. Indtagelse af øl og spiritus på pladsen er ikke tilladt.
  10. Klunsning og fjernelse af affald fra MiljøCenter Greve er ikke tilladt.
  11. Uvedkommende ophold på MiljøCenter Greve er ikke tilladt.
  12. Hensætning af affald udenfor MiljøCenter Greve er ikke tilladt.
  13. Enhver, der benytter MiljøCenter Greve, har pligt til at følge personalets anvisninger. I modsat fald har personalet ret til at bortvise den besøgende. På personalets forlangende har enhver besøgende pligt til at oplyse navn og adresse samt affaldets art og oprindelse. Der er videoovervågning og registrering af besøgene på MiljøCenter Greve.

Overtrædes reglerne i nedenstående ordensreglement kan det i værste tilfælde medføre bortvisning og/eller eventuel politianmeldelse.

Kontakt os

Har du spørgsmål til eller vil klage over personalets beslutninger, kan du kontakte os via nedenstående kontaktformular:

Hvis du er kunde hos os og har spørgsmål til dit kundeforhold, må du meget gerne oplyse din adresse. 
Udfyld hvis du allerede er kunde
Udfyld hvis du allerede er kunde

Du kan også sende en mail til affald@klarforsyning.dk.

Øvrige kontaktoplysninger finder du her: 

Kundeservice i telefon med kunde

Har du et spørgsmål eller brug for hjælp? Kontakt os på mail eller telefon. Eller kig forbi receptionen i Køge inden for vores åbningstid.