Logget ind som:
Kundenr.:

Gravefri renovering af kloakrør

Vi vedligeholder og renoverer løbende kloakrør i kommunerne ved hjælp af den opgravningsfri renoveringsmetode, strømpeforing.

Opgravningsfri renovering, strømpeforing, af kloakken

Er kloakrøret i din vej defekt eller trænger til renovering? Det vil ofte medføre en opgravning med dertilhørende rod i have, sti, indkørsel eller vejen. Men der er faktisk en anden mulighed, nemlig strømpeforing. 

Derfor benytter KLAR Forsyning den opgravningsfri renoveringsmetode af kloakken i alle de tilfælde, hvor det giver mening. 

Hvad er strømpeforing?

Teknikken bruges til at skabe et nyt rør indeni det gamle defekte rør ved hjælp af en strømpe.

”Strømpen” består af en særlig glasfiber eller fiberslange med polyester, epoxy eller silikat. Det bliver blæst op som rør inden i det eksisterende rør, hvor der er revner og brud.

Strømpen hærdes med damp eller varmt vand. Når strømpen er hærdet op, vil der være skabt et ny lag rør indeni det gamle rør, som lukker revner og huller fuldstændig.

En strømpeforing foregår sådan her:

  1. TV-inspektion og klargøring af rør
  2. Rengøring med spuleudstyr
  3. Strømpen gøres klar
  4. Strømpen indføres i kloakrøret
  5. Kontrol af strømpen sidder rigtig
  6. Slange med inverteringsanlæg indføres i strømpen
  7. Slangen med tryk puster strømpen op i hele hærde periode
  8. Efter hærdning trækkes slange tilbage
  9. Strømpen afskæres i begge ender / afsluttes med muffe
  10. Inspektion for at se, om strømpen sidder rigtigt

Det er Aarsleff Rørteknik, som udfører arbejdet for KLAR Forsyning. 

Her kan du se en video af, hvordan strømpeforingen kan foregå: 

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.

Fordele ved strømpeforing 

Når vi bruger NO Dig-teknikken 'strømpeforing', slipper du for at hele indkørsel, fortov og vejen bliver gravet op, hvis der er brud eller defekt kloakledning.

En af de store fordele ved at bruge NO-DIG-teknikken er, at det er relativt hurtigt arbejde så kloakken bliver anvendelig igen. Her vil opgravning være noget mere tidskrævende. Og hvis ting tager længere tid, bliver regningen også det større i forhold til arbejdstimer.

Samtidig holder en strømpeforing tæt helt ligesom en ”klassisk” kloakrenovering. Ved en korrekt udført strømpeforing vil levetiden være op til 70 – 100 år.

Emne