Refusion ved vandbrud
Du har mulighed for at få refusion for vandspild, hvis der opstår skjulte brud på vandinstallationer i din ejendom.
Regler for vandrefusion
For vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til boligformål, kan du anmode KLAR Forsyning om eftergivelse af vandafledningsbidraget for den del af vandforbruget, som har med vandspildet at gøre. Anmodningen skal være skriftlig og begrundet.
Det er en forudsætning for eventuel eftergivelse, at brugeren ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og at brugeren har udøvet rimelige foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet.
Bruddet skal være repareret af en autoriseret VVS-installatør, og vandet må IKKE være afledt til hverken regn- eller spildevandssystemet.
Ansøgningen om fradrag for en forbrugsperiode skal være os i hænde senest ved indbetalingsdagen for 1. årlige rate året efter den pågældende forbrugsperiode. Ansøgninger modtaget herefter vil ikke blive imødekommet.