Logget ind som:
Kundenr.:

Når vi spuler kloakken

Indimellem er vi nødt til at spule kloakrørene. Læs her, hvordan du undgår vand på gulvet og håndterer lugtgener.

Rør der skal spule kloakken

Tilmeld dig sms-service

Vil du have direkte besked på sms, næste gang vi er nødt til at spule din kloak?

Tilmeld sms-varsler for spildevand

​​​​​

...

Som led i at vedligeholde og reparere kloakken, er vi indimellem nødt til at spule kloakken.

Det sker eksempelvis, når vi udfører TV-inspektioner, før vi igangsætter en renovering af kloakrørene i dit område. 

Når din skal kloak skal spules, kan det medføre gener på dit badeværelse i form af lugt og i nogle tilfælde vand på gulvet. 

Men følger du vores råd, kan du i mange tilfælde undgå dette. 

Undgå vand på gulvet

Når vi spuler kloakken, kan det i enkelte tilfælde ske, at trykket medfører, at det sprøjter op fra dit toilet og dine afløb i gulvet.

Illustration af toilet med stabel af bøger ovenpå

Gør derfor følgende, inden vi spuler kloakken: 

  1. Sørg for, at dit toiletbræt er slået ned. Læg eventuelt et håndklæde mellem kummen og toiletsædet og placer noget tungt på låget, eks. bøger.
  2. Dæk også dine afløb i gulvet af.

Det kan hjælpe med at undgå, at du får vand på gulvet, når vi spuler kloakken.

Slip af med lugtgener

Under arbejdet kan det også ske, at din vandlås bliver tømt for vand, og det kan give lugtgener.

Hvis det sker, skal du lade vandet løbe i et par minutter, så vandlåsen fyldes igen.

Brug gerne så lidt vand som muligt i perioden.

Spørgsmål og kontakt

Har du spørgsmål til spulingen, er du altid velkommen til at kontakte os: 

Kundeservice i telefon med kunde

Har du et spørgsmål eller brug for hjælp? Kontakt os på mail eller telefon. Eller kig forbi receptionen i Køge inden for vores åbningstid.