Priser for vand
Se priser for, hvad du som kunde i Køge betaler for dit drikkevand.
I 2024 er prisen for en kubikmeter (1.000 liter) vand 12,69 kroner inklusiv moms og eksklusiv statsafgifter.
Du betaler desuden et fast årligt driftsbidrag, et årligt lejegebyr for din husstands vandmåler samt statsbestemte afgifter.
Det betaler du for vand i 2024
I tabellen herunder kan du se, hvordan din vandpris er sammensat i 2024:
kr. ekskl. moms | kr. inkl. moms | |
---|---|---|
Vand pr. m3 | 10,15 | 12,69 |
Statsafgift vand pr. m3 | 6,37 | 7,96 |
Årligt driftsbidrag | 413,00 | 516,25 |
Årligt lejegebyr for vandmåler | Se din pris i takstbladet |
Du kan se de detaljerede priser og gebyrer i vores takstblad for 2024:
Som vandkunde hos Køge Vand, vil du også være kunde hos spildevandsselskabet Køge Afløb. Køge Vand leverer vandet, mens Køge Afløb håndterer vandafledningen til kloakken. KLAR Forsyning driver begge selskaber.
Se priser for spildevand i 2024 her:
Hvornår modtager jeg min regning?
Du får tilsendt en regning to gange om året.
I februar modtager du afregningen af det gamle år samt 1. aconto for første halvdel af året, som du skal betale den 1. marts.
I august modtager du 2. aconto for anden halvdel af året, som du skal betale den 1. september.
Du kan se dine regninger i selvbetjeningen:
Prisudvikling og historiske priser
Den danske vandsektor, herunder KLAR Forsynings vand- og spildevandsselskaber, er underlagt en økonomisk regulering, der bl.a. fastsætter, hvor meget vandselskabet må kræve op hos kunderne. Desuden er alle vandselskaber underlagt hvile i sig selv-princippet.
Hvile i sig selv-princippet betyder i praksis, at et vandselskab hverken må opkræve for meget eller for lidt i forhold til de omkostninger, der er forbundet med at drive selskabet. Derfor reguleres vandtaksterne hos Køge Vand løbende.
Der er flere forhold, der kan påvirke, at prisen stiger eller falder fra år til år. Vi investerer og renoverer meget i disse år. Vores nye vandværk på Vasebækvej betaler vi stadig af på. Samtidig renoverer vi løbende vores vandledninger, så vi sikrer en god og stabil vandforsyning. Alt sammen har en påvirkning på vandtaksterne.
Se takstblad for Køge Vand 2023:
Det faste årlige driftsbidrag
Du betaler årligt et fast driftsbidrag på 516,25 kroner per måler inklusiv moms uanset hvor meget vand, du bruger.
Størstedelen af de udgifter, Køge Vand har, er faste udgifter. Alle kunder betaler fast det samme årlige driftsbidrag. Det faste årlige driftsbidrag går til at betale en del af de faste omkostninger, der er i Køge Vand.