Logget ind som:
Kundenr.:

Affaldsindsamling for erhverv

Virksomheder, som genererer affald svarende til en husholdning, kan vælge at få en indsamlingsordning via Greve Kommunes husholdningsindsamling.

I har som virksomhed fleksibilitet til at vælge den affaldsløsning, der passer bedst til jeres behov. 

Der kan tilvælges op til 3 henteordninger; dagrenovation, genbrug og farligt affald, som tilsammen dækker de nedenstående 10 affaldstyper, som virksomheder fra 2023 skal sortere i på lige fod med husholdninger.

Hver ordning kan vælges for sig.

Fortovsindsamling

  • Farligt affald piktogram
    Farligt affald (rød miljøkasse)
    Fortovsindsamling

    'Farligt affald' skal så vidt muligt være i sin originale emballage. Flydende stoffer skal være i lukkede, utæthedsfrie beholdere. Sørg for, at låget på kassen kan lukkes helt.

    • Malingrester
    • Batterier
    • Rengøringsmidler
    • Spraydåser
    • Plantegifte
  • Glas piktogram
    Glas
    Fortovsindsamling

    Sorter dit glas, flasker samt drikke- og syltetøjsglas i den ene side, af den todelte beholder. Beholderne bliver tømt af en to-kammerskraldebil, hvilket sikrer, at materialerne er sorteret fra start. 

    • Tomme glasflasker (f.eks. fra vin eller saft)
    • Syltetøjsglas
    • Konservesglas
  • Madaffald piktogram
    Madaffald
    Fortovsindsamling

    Dit daglige køkkenaffald fra husholdningen skal i de udleverede grønne madaffaldsposer. Madaffald skal afleveres i siden til madaffald i din todelte beholder til mad- og restaffald. Husk at lukke poserne grundigt for at minimere lugtgener og forhindre tiltrækning af skadedyr.

    • Grøntsags- og frugtaffald (skræller, stokke, kerner)
    • Kaffegrums og teposer
    • Madrester fra måltider (både kogte og rå)
    • Æggeskaller
    • Brød- og kagerester
  • Pap piktogram
    Pap
    Fortovsindsamling

    Placer dit pap i beholderen mærket 'Pap'. Hvis du har mere pap end beholderen kan rumme, kan du bundte det sammen og placere det ved siden af beholderen til næste fortovsindsamling. Du har også mulighed for at aflevere overskydende pap på MiljøCenter Greve.

    • Papkasser fra forsendelser (f.eks. fra online shopping).
    • Skotøjsæsker.
    • morgenmadskasser og andre fødevarekasser.
    • Æske fra husholdningsapparater.
    • Paprør fra køkkenrulle og toiletpapir.
  • Papir piktogram
    Papir
    Fortovsindsamling

    Sorter dit papir i den ene side af den todelte beholder. Beholderne bliver tømt af en to-kammerskraldebil, hvilket sikrer, at materialerne er sorteret fra start.

    • Aviser
    • Magasiner
    • Kontorpapir
    • Reklamebrochurer
    • Breve og kuverter
  • Plast piktogram som viser både blød og hård plast
    • Metal piktogram
    • Mad- og drikkekartoner piktogram
    Plast, småt metal og mad- & drikkekartoner
    Fortovsindsamling

    I Greve Kommune kan du aflevere tre forskellige typer affald i én og samme beholder:

    • Plast: Dette inkluderer både blød og hård plast, såsom plastposer og plastdunke til vaskemiddel.
    • Småt Metal: Dette omfatter genstande som konservesdåser, låg, fyrfadsholdere og drikkedåser uden pant.
    • Mad- og Drikkekartoner: Disse er ofte til mælk, yoghurt, juice, samt andre fødevarekartoner som dem til suppe eller flåede tomater. Disse kartoner består typisk af flere lag, inklusive plast, metal og papir.

    For at reducere antallet af forskellige beholdere og forenkle processen for borgere, blander vi disse tre affaldstyper i én fælles beholder. De er nemme at adskille på vores sorteringsanlæg, hvilket effektiviserer genanvendelsen.

  • Restaffald piktogram
    Restaffald
    Fortovsindsamling

    Restaffald skal placeres i din beholder mærket 'Restaffald'. Dette omfatter affald, der ikke er egnet til genbrug eller genanvendelse, og som er tilbage efter at have sorteret det genanvendelige affald.

    • Beskidt emballage
    • Bleer
    • Kattegrus
    • Pizzabakker
  • Tekstilaffald piktogram
    Tekstil i pose
    Fortovsindsamling

    Tekstiler, der ikke er egnet til direkte genbrug, kan afleveres til storskrald i en gennemsigtig plastsæk. Vær opmærksom på ikke at overfylde sækken for at sikre, at skraldefolkene let kan håndtere den.

    • Ubrugeligt tøj
    • Sengetøj
    • Viskestykker
    • Klude

Om 'Dagrenovation' 

Rest/madaffald indsamles i 240 l. 2-kammer beholdere. Standardtømning sker hver 14. dag, dog med ugetømning i sommerperioden fra 1. maj til og med 31. august. Der er mulighed for ugentlig tømning året rundt ved særligt behov.  
 
•    Rest/madaffald 240 l. 2-kammer med 14 dages tømningsinterval.
•    Rest/madaffald 240 l. 2-kammer med ugentlig tømning.

Om 'Genbrug'

De genanvendelige fraktioner indsamles i 240 l. beholdere, som tømmes 12 gange om året. Man kan godt fravælge beholdere. Gebyret for indsamlingen af de genanvendelige fraktioner vil dog være det samme. 

•    240 l. beholder til Pap.
•    240 l. 2-kammer beholder til Papir/Glas.
•    240 l. beholder til Plast, småt metal og mad & drikkekartoner.

Om 'Farligt Affald'

Farligt affald indsamles i den udleverede miljøkasse, som tømmes 6 gange om året. 
Det farlige affald skal så vidt muligt afleveres i original emballage. Flydende væsker skal være i fast emballage, så der ikke er væsker i foringsposen. Bemærk, at låget skal kunne lukkes på miljøkassen.
•    Rød miljøkasse.
 

 

Tilmelding

Du tilmelder dig indsamlingsordningen som erhvervsvirksomhed ved at kontakte KLAR Forsyning: 

Tilmeld din virksomhed til affaldsindsamling

Send en mail med følgende oplysninger til affald@klarforsyning.dk 

  • Firmanavn og adresse
  • Mail 
  • Telefonnr.
  • CVR-nr
...

Har du mere affald, end hvad der svarer til en almindelig husholdning, henviser vi til private aktører på området. 

Ønsker I at tilmelde jer MiljøCenter Greve, læs mere her: 

Affaldsmedarbejdere hjælper borger på genbrugspladsen

Virksomheder, som ønsker at komme af med deres affald, kan tilmelde sig MiljøCenter Greve.

Gebyrer for erhverv i husholdningsindsamlingen

Nedenfor kan du finde gebyrer for 2024: 

Gebyrer 2024 for husholdningsindsamling Pris ekskl. moms Pris inkl. moms
Rest/mad 240 l. 2-kammer, erhv. 1.140,00 1.425,00 
Rest/mad 240 l. 2-kammer, ugentl., erhv. 1.679,20 2.099,00
140 l. restaffald, erhv. 1.500,00 1.875,00
Genbrug, erhv. 933,60 1.167,00
Miljøkasse 308,80 389,00