Rensning af spildevand

Hvad er spildevand og hvor kommer det fra? 

Spildevand er en fælles betegnelse for det vand, som ledes via kloakken til vores renseanlæg. Det spildevand, vi modtager på vores renseanlæg, kan groft sagt deles op i to kategorier; 'brugt' vand og regnvand. 

'Brugt vand' er vand fra husstande og industri, som bliver skyllet ud i toilettet eller ned i afløbet og videre til kloakken. Det brugte vand indeholder en masse forskellige stoffer, som i store mængder kan have skadelig virkning, hvis de ledes urenset ud i vandmiljøet. Derfor skal spildevandet renses på et renseanlæg, inden vandet får lov til at løbe ud i havet. 

Regnvand bliver i mange tilfælde også ledt til kloakken og derfra videre til et renseanlæg. Regnvandet kræver ikke den samme rensning, som det 'brugte' vand gør. Derfor er vi mange steder i gang med at adskille regnvandet fra spildevandet i separate kloakrør. 

Rensningsprocessen

På renseanlægget bliver spildevandet ledt gennem en længere rensningsproces, som omfatter tre typer af rensning: mekanisk rensning, biologisk rensning og kemisk rensning, inden det rensede spildevand ender i efterklaringstankene. 

Mekanisk rensning

Den mekaniske rensning på renseanlæggene foregår i flere dele.

Først og fremmest skal de større ting i vandet, såsom grene, papir og klude, frasorteres. Derfor pumpes spildevandet op igennem nogle riste, som kan fange bl.a. grene, papir, vaskeklude og vatpinde i spildevandet.

Dette affald er ofte brændbart, og sendes derfor oftest videre til forbrænding.

Herefter bliver spildevandet ledt videre til sandfanget. Sandfanget sorterer en blanding af sand, grus og andre partikler fra spildevandet. Strømhastigheden er her så lav, så sandet og større partikler kan falde til bunds. Sandet og gruset vaskes rent for organisk materiale og køres bagefter til genbrug. Det kan f.eks. anvendes til at blive blandet ind i asfalt eller beton.

Den sidste del af den mekaniske rensning foregår i det, der hedder forklaringstanken. Her står vandet næsten helt stille og derfor kan de store partikler i spildevandet få lov at synke til bunds, mens fedtstofferne i vandet kan stige op til overfladen.

En roterende skraber fjerner det, der synker til bunds i forklaringstanken og skummer fedtet af overfladen. Slammet fra forklaringstanken pumpes til procestanken og er mad til mikroorganismerne i procestanken.

Biologisk rensning

Når den mekaniske rensning er overstået, løber spildevandet videre til den biologiske rensning. Her bliver det organiske materiale i spildevandet, dvs. urin, afføring og det opløste toiletpapir, nu nedbrudt og omdannet til kuldioxid (CO2) og frit kvælstof (N2). 

Omdannelsen foregår i en iltningstank i to trin: nitrifikation og denitrifikation. 

Ved nitrifikation omdanner mikroorganismer(slammet) ammoniak til nitrat. De nitrificerende bakterier er aktive, når der er ilt i vandet, og derfor piskes der først luft i slammet ved hjælp af store roterende propeller.

Ved denitrifikation bliver nitrat herefter omdannet til frit kvælstof (N2), som bobler op til overfladen og indgår i det naturlige kredsløb. Frit kvælstof (dinitrogen) findes i luften og fylder 78 % af vores atmosfære. For at denitrifikationsprocessen kan forløbe, skal der være iltfrie forhold.

Kemisk rensning

Til slut skal fosfor fra vores vaskemidler og sæber fjernes, inden spildevandet kan ledes ud til recipienten - det kan være til et å system, en sø eller direkte til havet, alt efter hvor renseanlægget er placeret.

I vandmiljøet kan for store mængder fosfor og nitrogen nemlig resultere i iltsvind.

Det er nødvendigt at fjerne den sidste rest af fosfor ad kemisk vej. Det gør man ved at tilsætte et fældningskemikalie, der reagerer med fosforen og danner faste partikler, som fjernes sammen med de overskydende mikroorganismer (slammet).

Enkelte renseanlæg kan fjerne fosfor ved hjælp at de rigtige forhold og  mikroorganismer i en såkaldt hydrolyse tank uden tilsætning af fældningskemikalie.

Når vandet har været igennem procestanken, ledes blandingen af vand og mikroorganismer til efterklaringstankene.

Efterklaringstankene

I efterklaringstankene er strømhastigheden så lav, at mikroorganismerne bundfælder og det rensede spildevand kan nu ledes til havet. 

Behandling af overskudslam

Mikroorganismerne som er sunket til bunds i efterklaringstankene bliver brugt til 2 formål. Det kan genbruges til at rense det næste indkomne spildevand. Det sendes derfor retur til den biologiske proces igen.

Det overskydende slam, som også dannes, sendes til en centrifuge. I centrifugen blandes slammet med en opløsning, kaldet ”polymer”, og så centrifugeres det ved rigtig mange omdrejninger, hvorved vandet slynges ud. Derved opnås et stort tørstof indhold. Herefter bliver det færdigcentrifugerede dumpet i containere og kan nu køres til landbrugsjord.

Slammet, som køres ud til landbrugsjord, må dog hverken indeholde tungmetaller eller miljøfremmede stoffer større end de fastsatte nationale krav, da det vil kunne tilføre en skadelig påvirkning på miljøet, mennesker, planter og dyr. 

I tilfælde af, at kravene ikke kan overholdes, vil overskudsslammet blive afleveret til forbrænding.