Logget ind som:
Kundenr.:

Kontraktligt medlemskab

Her kan du læse nærmere om kontraktligt medlemskab af forsyningen, som er et tilbud til ukloakerede ejendomme i det åbne land.

Rapsmark med gård i baggrunden

Et kontraktligt medlemskab betyder, at KLAR Forsyning etablerer og driver en renseløsning hos dig som grundejer, der opfylder kravet i kommunens påbud.

Dine udgifter vil være de samme, som hvis du var tilsluttet den offentlige kloak.

Se priser for spildevand

Et alternativ til et kontraktligt medlemskab kan i nogle tilfælde være, at din ejendom kloakeres.

Hvem kan få tilbudt et kontraktligt medlemskab?

Når det af spildevandsplanen fremgår, at der skal ske en forbedret rensning af spildevandet i et ikke-kloakeret opland, og kommunen, i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 30, giver dig som grundejer et påbud om forbedret spildevandsrensning, skal du sammen med påbuddet have tilbud om kontraktligt medlemskab af KLAR Forsyning.

Tilbuddet om kontraktligt medlemskab gælder kun for ikke-kloakerede helårsboliger, hvilket vil sige, at sommerhuse og virksomheder ikke modtager tilbud om medlemskabet.

En landbrugsejendom, hvor der er særskilt spildevandsudledning fra boligen, og hvor påbuddet om forbedret rensning alene retter sig mod boligens udledning, kan dog opnå kontraktligt medlemskab.

Tilbuddet om kontraktligt medlemskab vedrører desuden kun enkeltejendomsanlæg, og vil således ikke kunne anvendes overfor fælles udledninger fra to eller flere ejendomme.

Tilbuddet vil normalt ikke omfatte afledning af regnvand.

Læs mere om kontraktligt medlemskab