Vandmåler
Her på siden kan du finde information om din vandmåler.
I Køge har de fleste af vores kunder fået udskiftet deres gamle målere til elektroniske vandmålere, som automatisk sender data til vores system.
Vi har dog stadig enkelte vandmålere, som vi ikke automatisk kan hente data fra. Derfor kører vi en gang om året ud - ofte i december - og opsamler data fra de vandmålere, hvor vi ikke modtager data automatisk.
Det foregår ved en såkaldt drive-by, hvor vi hurtigt og enkelt fra vores biler kan aflæse vandmåleren.
Vi arbejder løbende på at hjemtage alle vores vandmålere, så vi kan følge al data løbende.
Kontrol og udskiftning
Vi kontrollerer løbende vores vandmålere for at sikre, at de måler som de skal, så afregningen bliver mest fair og betryggende for alle forbrugere. Kontrollen sker ved løbende stikprøvekontroller.
Vores vandmålere udskiftes eller kontrolleres som udgangspunkt efter 9 år.
Hvert 9. år foretager vi derfor stikprøvekontroller, hvor vi udtager et vist antal tilfældige målere (stikprøve) til kontrol.
Tidspunktet for efterfølgende kontrol fastlægges ud fra resultatet af den foregående stikprøvekontrol.
- Mindre end 1,5 % af de stikprøvekontrollerede måler overskrider verifikationsgrænsen (+-2 %): Ny opsætningsperiode 9 år
- Mindre end 4 % af de stikprøvekontrollerede måler overskrider verifikationsgrænsen (+-2 %):
Ny opsætningsperiode 6 år - Mindre end 4 % af de stikprøvekontrollerede måler overskrider brugstolerancen (+-4 %):
Ny opsætningsperiode 3 år - Mere end 4 % af de stikprøvekontrollerede måler overskrider brugstolerancen (+-4 %):
Partiet udskiftes hurtigst muligt.
Spørgsmål og svar om vandmåler
Nedenfor kan du finde de mest almindelige spørgsmål og svar om vandmåler:
Kontakt
Fandt du ikke, hvad du søgte? Så er du altid velkommen til at kontakte os.
Du kan enten kontakte os direkte via nedenstående kontaktformular eller sende os en mail på klar@klarforsyning.dk.