Logget ind som:
Kundenr.:

Spørgsmål og svar om fjernvarme

Her kan du finde de oftest stillede spørgsmål og svar om fjernvarme i Stevns.

Fjernvarmeøkonomi

  • Er fjernvarme billigere end andre varmekilder?

    Fjernvarmen skal være konkurrencedygtig med alternativerne.  

    Fjernvarmeselskaber er reguleret efter hvile-i-sig-selv princippet dvs. indtægter skal være lig med udgifter. Fjernvarmeselskabet må ikke tjene på fjernvarmen. Udgifter deles kollektivt og eventuelt overskud betales tilbage til forbrugerne. Det betyder at vi går kun videre med projektet, hvis økonomien hænger sammen – for selskabet (fællesskabet) og for den enkelte. 

    På nuværende tidspunkt er der mange faktorer som stadig kan påvirke den endelige pris i varmeleveringskontrakten. Vi melder bedste bud på priser ud, så snart vi kender dem. Vi kan dog allerede sige med sikkerhed, at jo flere der kommer med, jo billigere bliver det. 

    Vi regner med at kunne sige mere om pris i første uge af april 2024. 

  • Hvad bliver fjernvarmeprisen for erhverv?

    De priser vi nu har meldt ud, er vores bedste bud på et prisleje for et almindeligt såkaldt ”standard hus”. Vi skal også melde priser ud for erhverv og store varmeforbrugere.

    Priserne for erhverv vil i nogle tilfælde blive en mere individuel aftale, da der kan være stor forskel på størrelsen af varmeforbruget, opvarmet areal og den stikledning, der skal føres til ejendommen. Vi vil selvfølgelig melde mere konkrete priser ud til jer, som driver erhverv, når vi kommer længere i processen og inden vi er klar til at skrive kontrakt.

    Lige nu indsamler vi blot foreløbige interessetilkendegivelser, som er jeres ja til, at vi må arbejde videre på projektet og at I gerne senere vil få et tilbud om fjernvarme. Før I kender prisen og skriver kontrakt, binder I jer selvfølgelig ikke for noget. 

    Selvom vi er tidligt i processen og der stadig er mange ubekendte, er I meget velkomne til at kontakte os på fjernvarme@klarforsyning.dk og så vil vi svare på jeres spørgsmål så godt, vi nu kan på nuværende tidspunkt. Vi vil meget gerne i dialog med jer og høre jeres input. 

  • Hvad er et standardforbrug/standardhus?

    Den anslåede årlige varmepris for fjernvarme i Stevns er baseret på et ”standard hus” fra 1960'erne-1970'erne på 130 kvm med årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. Det svarer til et forbrug af 1654 m3 gas eller 2073 liter olie (Bolius.dk – eksternt link).  

    Når du sammenligner din nuværende varmekilde med fjernvarme, skal du derfor være opmærksom på, hvor højt/lavt dit årlige varmeforbrug ser ud sammenlignet med et ”standard hus”. Desuden skal du være opmærksom på, at prisen er baseret på den anslåede årlige varmepris i 2027.   

    Er dit årlige varmeforbrug lavere end 18,1 MWh, kan du også forvente, at varmeprisen bliver lavere. For et energirenoveret hus vil dit årlige varmeforbrug typisk ligge nærmere omkring de ca. 12 MWh. Mens et nybygget hus kan være helt nede på omkring 5 MWh i årligt varmeforbrug. 

    Har du omvendt et højere forbrug end de 18,1 MWh for et "standardhus", kan fjernvarmeprisen godt blive højere. 

  • Hvad vil fjernvarmen koste?

    Kampagneprisen for tilslutning til fjernvarme Stevns bliver 40.000 kr. inkl. moms. Startomkostningen er en engangsudgift, som dækker alle udgifter ved installation af fjernvarme i dit hjem – fra stikledningen fra vejen ind til dit hus til fjernvarmeunitten i dit hus. Tilmelder man sig efter kampagneperiodens udløb, vil startomkostningen være 50.000 kr. inkl. moms. Læs mere her.  

    På nuværende tidspunkt er der mange faktorer som stadig kan påvirke den årlige pris for fjernvarmen. Vi kan dog allerede sige med sikkerhed, at jo flere der kommer med, jo billigere bliver det. Den årlige fjernvarmepris er inklusiv al service og vedligehold af fjernvarmeunit, reparationer mm. 

    Læs mere på siden her: 

    Hund der ligger på gulvtæppe ved siden af sin ejer

    Den årlige pris for fjernvarme inkluderer al service og vedligehold af fjernvarmeunit, reparationer og - på sigt - udskift af unit. Ved tilslutning betaler du første gang en startomkostning, som dækker alle udgifter ved installation af fjernvarmen.

    Fjernvarmeselskaber er reguleret efter hvile-i-sig-selv princippet dvs. indtægter skal være lig med udgifter. Fjernvarmeselskabet må ikke tjene på fjernvarmen. Udgifter deles kollektivt og eventuelt overskud betales tilbage til forbrugerne. Det betyder at vi går kun videre med projektet, hvis økonomien hænger sammen – for selskabet (fællesskabet) og for den enkelte.  

  • Hvordan bliver den årlige pris, hvis mit hus er større/mindre end et ”standardhus”?

    Hvis dit hus er enten større eller mindre end et ”standardhus”, kommer den årlige varmepris selvfølgelig til at være enten højere eller lavere.

    Regnestykket er dog lidt mere kompliceret end som så.

    Du kan nemlig ikke bare sige 2x25.000kr. (anslået årlig varmepris for standardhus) og så forvente, at dette vil være prisen for et hus på 260 kvm. Ligeså kan du hellere ikke sige 2/25.000 kr. og forvente, at dette vil være prisen for et hus på 65 kvm.

    Den årlige varmepris består nemlig både af nogle faste udgifter til drift, service og vedligehold af fjernvarmen og en variabel udgift, som dækker dit reelle forbrug.

    Så snart det er muligt – bl.a. når vi ved, hvor stor tilslutning der er til fjernvarmen – vil vi udarbejde en prisberegner til jer, så I kan få et bedre indblik i, hvordan den årlige varmepris vil se ud for lige netop jer.

  • Hvorfor er fjernvarmeprisen anderledes, end hvad der er lagt op til i de nuværende projektforslag?

    I projektforslagene for alle tre fjernvarmeområder er der regnet med en startomkostning på 50.000 kr. inkl. moms. Denne anslåede startomkostning er uændret, bortset fra at vi nu tilbyder en kampagnerabat på 10.000 kr. ved hurtig tilmelding. Kampagneprisen for tilslutning til fjernvarme bliver derfor 40.000 kr. inkl. moms (nærmere information om kampagneperioden følger, når/hvis de rette tilslutningsprocenter opnås).  

    I projektforslagene er det dog også lagt ind at kunder, udover startomkostningen, selv skal indkøbe og betale 37.000 inkl. moms for deres fjernvarmeunit. Hvilket i alt ville give en samlet startomkostning på 87.500 kr. inkl. moms. 

    KLAR Forsyning har dog nu – efter flere beregninger og efter dialog med borgerne i de tre byer - besluttet selv at indkøbe fjernvarmeunits på kundernes vegne og dække omkostningerne over tid i stedet for på én gang. Det giver mulighed for at tilbyde fremtidige kunder en mere fordelagtig pris for startomkostning. Det vigtigste succeskriterie for fjernvarmen er nemlig, at den er konkurrencedygtig. 

    Den ekstra omkostning på 37.500 kr. for fjernvarmeunitten skal fremtidige kunder derfor ikke betale som del af startomkostningen nu.

    På denne måde bliver det også fjernvarmeselskabet/KLAR Forsyning, der ejer fjernvarmeunitten og dermed står med besværet med at anskaffe og vedligeholde fjernvarmeunitten - frem for kunden. Det er nemmere for kunden og giver også større driftssikkerhed. 

  • Hvorfor giver I kampagnepris til dem, der tilslutter sig hurtigt?

    Der er mange fordele ved at få underskrevet aftaler med fremtidige kunder hurtigt. På den måde kan vi nemlig bedre planlægge projektet og det kan i sidste ende spare penge for fællesskabet.  

    Fjernvarmeselskaber er nemlig reguleret efter hvile-i-sig-selv princippet dvs. indtægter skal være lig med udgifter. Fjernvarmeselskabet må ikke tjene på fjernvarmen. Udgifter deles kollektivt og eventuelt overskud betales tilbage til forbrugerne.  

    Kampagneperioden er ikke defineret endnu. Det afhænger af, hvornår/om vi opnår den nødvendige interesse. Følg status for interessen her

  • Hvornår får jeg den endelige pris?

    Startomkostningen for at blive tilsluttet til fjernvarme er fastlagt til 40.000 kr. (kampagnepris) / 50.000 kr. (tilmelding efter kampagne). 

    Hvad angår din årlige varmepris er vores bedste bud lige nu er, at den i 2027 vil ligge på omkring 20.000 DKK/år - 25.000 DKK/år inkl. moms for et standardhus. Den årlige fjernvarmepris er lige nu et skøn, som er afhængig af flere variable, såsom antal tilsluttede, investeringsomkostningerne og renten, opstart af anlægsprojektet mm.  

    Du får mere klar besked omkring den årlige pris for fjernvarme, inden vi skriver kontrakt. 

    Så snart det er muligt – bl.a. når vi bliver klogere på, hvor stor interessen er – sørger vi desuden for at udvikle en beregner, så du kan gå ind og se hvad fjernvarmen vil koste årligt for lige netop din ejendom.  

    Vigtigt er det dog at understrege, at fjernvarmen skal være konkurrencedygtig med alternativerne. Det skal være økonomisk fordelagtigt for dig at skifte til fjernvarme. Vi går kun videre med projektet, hvis økonomien hænger sammen. 

    Lige nu indsamler vi derfor kun uforpligtende og ikke-bindende interessetilkendegivelser. Du kan tilkendegive din foreløbige interesse her.

  • Kan det betale sig at skifte varmekilde til fjernvarme?

    For langt de fleste, vil fjernvarme på sigt være den billigste løsning – også selvom det koster et større beløb at blive tilsluttet til fjernvarmesystemet.

    Fjernvarme er et fælles system. Udsving i eks. priser på el mærkes derfor ofte langt mindre, når man er tilsluttet en kollektiv varmeforsyning, end hvis man har egen individuel varmeløsning i hjemmet. 

    Fordelen ved en kollektiv varmeløsning som fjernvarme (som skal hvile i sig selv) er, at fjernvarmeprisen vil blive billigere, jo større tilslutning der er, fordi man som fjernvarmekunde er flere til at dele omkostningerne.

  • Kan det betale sig at tilmelde sig fjernvarmen allerede nu?

    Ja, det kan det. Vi planlægger langt ud i fremtiden og har væsentlige fordele ved at koble mange på samtidigt.  

    Derfor vil der være en kampagnerabat ved tidlig tilslutning. Tilslutningsgebyret og kampagnerabatten er vi lige nu i fuld gang med at regne på, og giver jer besked, så snart vi har den klar.  

  • Skal jeg selv betale for fjernvarmeunitten i hjemmet?

    Nej, omkostningen for fjernvarmeunitten er indregnet i den pris, du betaler i startomkostningen og den årlige varmepris. Det omfatter både løbende vedligehold og service - og udskift på sigt. 

    En fjernvarmeunit har en forventet lang levetid på ca. 25 år, men når den engang skal udskiftes til en ny, sker dette omkostningsfrit for kunden - forstået på den måde, at udskiftning af fjernvarmeunitten allerede er indregnet i den årlige varmepris. 

    Når du sammenligner den årlige varmepris for eks. varmepumpe kontra fjernvarme, er det derfor vigtigt, du også indregner afskrivning og service. Denne pris er nemlig indeholdt i den årlige pris på fjernvarme. 

Interessetilkendegivelse

  • Er en interessetilkendegivelse bindende?

    Nej, en interessetilkendegivelse for fjernvarmen er ikke bindende.

    Dit svar er ikke bindende, men det er altafgørende for, at vi kan arbejde videre med at bringe fjernvarmen til Stevns.  

    Et ja til fjernvarme er et ja til muligheden for at få tilbudt fjernvarme. 

    Så det er vigtigt at du giver din interessetilkendegivelse hurtigst muligt og senest 1. maj 2024, hvis du er det mindste interesseret i at få fjernvarme til din by. 

    Ja tak til fjernvarme klistermærker

    Vær med til at få fjernvarme til Store Heddinge, Hårlev, Strøby Egede og Valløby. Tilkendegiv din interesse for fjernvarmen.

  • Hvad sker der, hvis der kun er nok tilslutning i én eller to byer?

    Fjernvarmeselskaber er reguleret efter hvile-i-sig-selv princippet dvs. indtægter skal være lig med udgifter. For at økonomien skal hænge sig i fjernvarmeprojekterne i Stevns, er der brug for, at mere end halvdelen af varmeforbruget i de tre byområder bliver tilsluttet fjernvarmen.  

    I Store Heddinge har vi brug for 60 procents tilslutning, i Strøby Egede med Valløby skal vi opnå 70 procent, mens det i Hårlev er 75 procent. 

    Hvis ikke der er høj nok interesse, rulles fjernvarmen sandsynligvis ikke ud i byen (/de pågældende byer).

  • Hvor mange skal sige ja til fjernvarme før projekterne bliver til noget?

    Fjernvarme er en kollektiv løsning, og derfor er der brug for, at mere end halvdelen af varmeforbruget i de tre byområder bliver tilsluttet fjernvarmen.  

    I Store Heddinge har vi brug for 60 procents tilslutning, i Strøby Egede med Valløby skal vi opnå 70 procent, mens det i Hårlev er 75 procent. 

    Tilslutningsprocenten har betydning for prisen for fjernvarme. Jo flere vi er, jo billigere kan fjernvarmen blive. Derfor har vi brug for din interessetilkendegivelse hurtigst muligt og senest 1. maj 2024 for at kunne gå videre med fjernvarme i din by. 

    Ja tak til fjernvarme klistermærker

    Vær med til at få fjernvarme til Store Heddinge, Hårlev, Strøby Egede og Valløby. Tilkendegiv din interesse for fjernvarmen.

  • Hvorfor skal I have min interessetilkendegivelse inden 1. maj 2024?

    Vi vil gerne kunne give klar besked hurtigst muligt til alle interesserede, om projektet bliver til noget. Mange er afhængige af svaret i forhold til valg af ny varmekilde. 

  • Jeg har en større virksomhed og er interesseret i fjernvarme?

    Hvor herligt!

    KLAR Forsynings fjernvarmeteam kommer meget gerne forbi og tager en snak med jer om jeres muligheder. Skriv til os på fjernvarme@klarforsyning.dk

  • Skal alle andelshavere i en forening være enige om fjernvarme for, at vi kan få det?

    Det afhænger af foreningens organisation og vedtægter.

    Kontakt os på fjernvarme@klarforsyning.dk, så hjælper vi jer videre. 

  • Vi er en hel boligforening, som er interesseret i fjernvarme?

    Skønt! Det er vi glade for at høre. I så fald kan I enten hver især tilmelde via interesseformularen her, men vi kommer også meget gerne forbi og tager en snak med jer om jeres muligheder. 

    Skriv til os på fjernvarme@klarforsyning.dk

Fjernvarme i Stevns

  • Er det frivilligt at tilslutte sig fjernvarme? 

    Ja, det er helt frivilligt at tilslutte sig fjernvarme. Fjernvarme er et tilbud til dig, men der er ikke tilslutningspligt.

    Får fjernvarmen nok tilslutning i din by, vil vi kontakte dig med tilbud om at blive tilsluttet fjernvarmen, men du er ikke forpligtet til at tage imod det.

  • Hvad betyder det, at der ligger et projektforslag klar for alle tre fjernvarmeområder?

    Lige nu ligger der projektforslag klar for fjernvarme i Store Heddinge, fjernvarme i Hårlev, og fjernvarme i Strøby Egede/Valløby. Dem finder du her.

    Alle tre projektforslag er betinget godkendt af kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune i december 2023. Betingelsen afhænger af, om projekterne opnår støtte fra Fjernvarmepuljen, der blev søgt, efter puljen genåbnede 1. februar 2024.  

    Projektforslagene for alle tre fjernvarmeområder er nemlig, som navnet indikerer, lige nu stadig et forslag, som kun er betinget godkendt.  

    De endelige projektplaner for de tre fjernvarmeområder kan derfor godt ændre sig, bl.a. afhængigt af om der opnås tilskud fra Fjernvarmepuljen.   

  • Hvad er en fjernvarmeambassadør?

    Det er en lokal ildsjæl, der brænder for at udbrede viden om fjernvarmeprojektet. Du er ikke sælger, men er blot med til at bære idéen om fjernvarme frem.  Der er ingen krav til, hvor meget eller hvor lidt, du skal bidrage som fjernvarmeambassadør. Du er selv med til at bestemme, hvordan og på hvilken måde vi sammen deler det varme budskab.   

    Vi er allerede en del fjernvarmeambassadører i Stevns - men vi kunne sagtens bruge mange flere! Kunne det være noget for dig? 

    Læs mere og tilmeld dig her:  

    Dialogmøde i Strøby Hallen om fjernvarme

    Vær med til at bringe fjernvarmen til Stevns.

  • Hvordan bliver jeg fjernvarmeambassadør?

    Du kan melde dig som fjernvarmeambassadør her:

    Dialogmøde i Strøby Hallen om fjernvarme

    Vær med til at bringe fjernvarmen til Stevns.

  • Hvordan kan jeg få indflydelse på projektet?

    Fjernvarmen kommer kun til Stevns, hvis interessen er stor nok. Derfor er der brug for stor opbakning lokalt i de tre bysamfund.

    Du kan vise din interesse for fjernvarmen her:

    Ja tak til fjernvarme klistermærker

    Vær med til at få fjernvarme til Store Heddinge, Hårlev, Strøby Egede og Valløby. Tilkendegiv din interesse for fjernvarmen.

  • Hvordan produceres fjernvarmen på Stevns?

    Fjernvarmen i Stevns skal produceres på tre fjernvarmeanlæg placeret hhv. på Strøby Ladeplads renseanlæg med varmeleverance til Strøby Egede og Valløby, på Store Heddinge renseanlæg og i et industriområde i den sydlige del af Hårlev. De tre fjernvarmeområder bliver ikke koblet sammen. 

    Den primære varmekilde i alle tre bysamfund bliver en stor luft til vand-varmepumpe.  

    I Strøby Egede og Store Heddinge bliver varmeproduktionen yderligere suppleret med en spildevandsvarmepumpe, som etableres på KLAR Forsyning to renseanlæg.   
     
    I spidsbelastningsperioder suppleres varmeproduktion også med gas.  
    Desuden får anlæggene en stor buffertank, der gør det muligt at producere ekstra varmt vand, når brændslet er billigst. 

  • Hvordan tilmelder jeg mig fjernvarmen?

    Alle beboere som bor inden for de planlagte fjernvarmeområder i Store Heddinge, Hårlev eller Strøby Egede med Valløby kan tilmelde deres interesse for fjernvarmen her.

    Tilkendegivelsen af interesse er ganske uforpligtende og binder ikke, men den er afgørende for, at projektet kan blive en realitet. 

    Indsend din interessetilkendegivelse på siden her:

    Ja tak til fjernvarme klistermærker

    Vær med til at få fjernvarme til Store Heddinge, Hårlev, Strøby Egede og Valløby. Tilkendegiv din interesse for fjernvarmen.

  • Hvorfor har vi ikke fjernvarme på Stevns endnu?

    Stevns Kommune er en af de eneste kommuner i Danmark, der endnu ikke har fjernvarme.

    Tidligere (i 1990’erne) har der været national fokus på at udbrede hvad man kaldte ”ren dansk naturgas”. Gasprisen var billig og systemerne effektive. Derfor har fjernvarme historisk set ikke været konkurrencedygtig på Stevns. Det er den nu. Både fordi regeringen har besluttet, at gassen skal udfases fra 2035, men også fordi gasprisen har vist sig at være meget svingende. 

  • Hvorfor kan vi ikke tilbyde fjernvarme til alle boliger i Stevns Kommune?

    Stevns Kommune har screenet og analyseret og fundet at det bedst giver mening med fjernvarme i de tre projektområder – Strøby Egede og Valløby, Store Heddinge og Hårlev. Fjernvarme er nemlig kun en god løsning, der hvor mange bor relativt tæt. Det skyldes, at der kommer for stort varmetab, hvis det varme vand skal føres over lange afstande.

    Derfor er det ‘kun’ lidt mere end 4000 husstande i Stevns Kommunes største byer, der vil få mulighed for at få fjernvarme. 

  • Hvornår kommer fjernvarmen til min by?

    Som planerne ser ud nu, er målet at de første kunder kan tænde for fjernvarmen på Stevns i 2027-2028. 

    Infrastruktur-udbygning tager tid. Jo hurtigere vi får din interessetilkendegivelse, jo hurtigere kan vi arbejde videre. Vi har derfor brug for din interessetilkendegivelse hurtigst muligt og senest 1. maj 2024 for at kunne gå videre med fjernvarme i din by. 

    Fjernvarmerør gravet ned i jorden

    Se hvor og hvornår fjernvarmen kommer til Stevns.

  • Jeg bor lige udenfor fjernvarmeområdet. Kan jeg måske alligevel få fjernvarme?

    På nuværende tidspunkt vil husstande, som ligger uden for fjernvarmeområderne i projektforslagene, desværre ikke få tilbudt fjernvarme. Udfordringen er at fjernvarmerør koster. Så der skal et stort samlet forbrug og en vis mængde husstande til, før det giver mening at føre fjernvarmerør til området. Derfor starter vi op med at etablere fjernvarme i de områder, som er fastlagt i projektforslagene. 

    Men kan man samle mange interessetilkendegivelser (flere forbrugere og et større forbrug) i et område i nærheden af de tre projektområder, så vil vi meget gerne høre fra jer på fjernvarme@klarforsyning.dk og regne på, om vi også kan bringe fjernvarmen til jer.

  • Jeg har tidligere ikke kunne få fjernvarme, men nu kan jeg. Hvorfor?

    De første spæde planer for fjernvarme i Stevns Kommune var lidt forsigtige i optegnelsen af fjernvarmeområderne, da man ville sikre sig, at selskabsøkonomien kunne hænge sammen.

    Men undervejs i udarbejdelsen af projektforslag for hver af de tre bysamfund har det vist sig, at det godt kunne betale sig - både for fjernvarmeselskabet, men især også for mulige fremtidige kunder – at udvide fjernvarmeområderne i de tre bysamfund.

    Derfor kan endnu flere husstande i Store Heddinge, Hårlev, Strøby Egede og Valløby nu få muligheden for at få fjernvarme.  

    Se om du bor inde for de planlagte fjernvarmeområder her: 

    Fjernvarmerør gravet ned i jorden

    Se hvor og hvornår fjernvarmen kommer til Stevns.

  • Kan jeg bruge mine nuværende radiatorer og installationer til fjernvarme?

    Ja. Hvis du har vandbårne radiatorer (radiatorer eller gulvvarme med varmt vand), skal du højst sandsynligt hverken skifte dem eller rørføringen i huset. 

  • Kommer fjernvarmen til mig?

    KLAR Forsyning arbejder på at etablere fjernvarme i tre større bysamfund: Store Heddinge, Hårlev og Strøby Egede med Valløby.

    Du kan se, om du bor inden for fjernvarmeområdet og tilkendegive din interesse for fjernvarmen på siden her: 

    Læs mere her 

Fakta om fjernvarme

  • Hvad er fjernvarme?

    Fjernvarme den mest udbredte og effektive måde at opvarme boliger og bygninger på, når du bor i et tætbebygget område. Ca. 2 ud af 3 husstande i Danmark bruger fjernvarme til at opvarme deres bolig.

    Varmt vand ledes fra fjernvarmeværket til dig, gennem isolerede rør, der løber under jorden. Det varme vand forsyner dit fjernvarmeanlæg, så du får varmt vand i hanen, radiatoren eller gulvvarmeanlægget. Derefter løber det nu afkølede vand tilbage til os, og vi varmer det op igen.

  • Hvor fremtidssikret er fjernvarme?

    Modsat olie og gas, er fjernvarme en fremtidssikret opvarmningsform. 

    Fjernvarmesystemet kan nemlig løbende omstilles til den mest miljørigtige og økonomisk fordelagtige varmeproduktion, uden at der skal ændres noget hjemme hos dig. Den fleksibilitet er afgørende, for at vi kan gå en grøn og tryg fremtid i møde. 

    Boligkøbere elsker også fjernvarme. I hvert fald når man kigger på tallene: Ofte stiger værdien af boliger nemlig, når de får installeret fjernvarme.  

  • Hvor klimavenlig er fjernvarme?

    Fjernvarmen kan bidrage markant til den grønne omstilling, fordi den kan bruge varme fra mange kilder: overskudsvarme fra industrien, store varmepumper, afbrænding af biomasse og affald, solvarme, elvarme på vindmøllestrøm og meget mere. Derfor er fjernvarme også en fremtidssikret varmekilde. 
     
    Et standardhus på naturgas sparer klimaet for 3-4 ton CO2 om året ved at skifte til fjernvarme. En gennemsnitsdansker udleder 13 tons CO2 om året. 

  • Hvor nem er fjernvarme?

    Fjernvarmen er lydløs, ren og selvkørende fra dag ét. Den kræver ingen 
    jævnlige servicebesøg, og den har en lang levetid. Inde i huset fylder 
    den mindre end et almindeligt højskab. 

    Vi har som dit varmeselskab ansvaret for varmen. Du skal bare regulere varmen på din radiator eller dit gulvvarmeanlæg - eller åbne for den varme 
    hane, og du har altid varme nok. 

  • Hvor stabilt er fjernvarme?

    Fjernvarme er en kollektiv forsyning, hvor vi er sammen om at udvikle mere miljørigtig varme.

    Det fleksible fjernvarmesystem gør det muligt at benytte en, to, tre eller flere energikilder. Det giver stor driftssikkerhed, fordi vi ikke er afhængige af én enkelt energikilde. Det betyder også, at vi med fjernvarmen nemmere kan vælge den bedste og billigste løsning på ethvert givent tidspunkt. Det har også betydning for klimaet - og din pengepung. 

  • Hvorfor bliver naturgasfyr udfaset?

    Det er en politisk ambition, at naturgas skal udfases som opvarmning af private boliger senest i 2035. Det sker for at udfase fossile energikilder til opvarmning og mindske afhængigheden af gas. 

    Grøn biogas kommer ikke til at træde ind i stedet, for det er planen, at biogas i fremtiden kun skal bruges til industri og lignende. Biogas er kostbart og skal ikke anvendes i private hjem.

    Derfor handler valget om fjernvarme om en søgen efter et alternativ til naturgas og olie – men også om klimahensyn, prisfølsomhed og praktik i hverdagen.

  • Hvorfor skal jeg vælge fjernvarme?

    Fjernvarme er et fælles varmesystem, som er nemmere, grønnere og billigere end de fleste andre varmeløsninger.  

    Både i dag, og i fremtiden.  

    Nemmere, fordi når først fjernvarmen er installeret, skænker du det sjældent en tanke. Et fjernvarmeanlæg fylder ikke meget, og er også både lydløst og lugtfrit. 

    Grønnere, fordi fjernvarme er et fleksibelt system, som kan integrere varme fra mange kilder. På den måde kan man vælge den grønnest mulige løsning i dag, og løbende tilpasse sig fremtidens nye teknologier. 

    Billigere, fordi udgifterne deles kollektivt. Samtidig betales al eventuelt overskud i selskabet tilbage til dig som kunde. Det kaldes hvile i sig selv-princippet.  

    Og så er fjernvarmen fremtidssikker. Et fjernvarmeanlæg kan bruges i op til 30 år, mens nye fjernvarmerør i jorden holder i mindst 60 år.