Logget ind som:
Kundenr.:

Vi sender regninger ud i uge 7 til kunder i Greve

Nyhed

I den forbindelse skal du være opmærksom på, at KLAR Forsyning fra 1. januar 2024 overtager opkrævningen af affaldsgebyret for Greve kommune.

Illustration af regning for affald og spildevand

På den regning du modtager fra os i uge 7, vil du som noget nyt opleve, at du opkræves et affaldsgebyr.

KLAR Forsyning overtog i 2017 ansvaret for affaldshåndteringen fra Greve Kommune, men affaldsgebyret har du som borger i kommunen indtil nu betalt sammen med din ejendomsskattebillet. 

Nu overtager KLAR Forsyning også afregning af affaldsgebyrer i Greve. Fra 2024 vil du derfor få en samlet årsafregning for både affald og spildevand.

Du kan muligvis opleve problemer med at logge på via selvbetjeningen, da mange besøg på siden kan lægge pres på vores system. Prøv da venligst igen på et senere tidspunkt.

Spildevandstaksterne er steget. Det kan du læse mere om i nedenstående nyhed.

Køge-Egnens Renseanlæg
Nyhed

Inflationen de sidste år samt omfattende renoveringer og investeringer i klimatilpasning medfører stigninger i spildevandstaksterne for...

Spørgsmål til din regning?

Hvis du har spørgsmål til din regning, kan du skrive til klar@klarforsyning.dk.  

Hvad betyder det for mig?

Affaldsgebyrerne for 2024 er de samme, som Greve Kommune har fastsat i takstbladet for 2024. 

Forskellen er blot, at hvor du tidligere har betalt gebyret for din affaldsordning gennem din ejendomsskattebillet, så vil du nu fremover betale affaldsgebyret sammen med din regning for vandafledning (spildevand).

Er du som nuværende kunde tilmeldt betaling af faste regninger fra KLAR Forsyning via Betalingsservice, vil betaling af dine affaldsgebyrer også blive betalt automatisk.

Er du som nuværende kunde ikke tilmeldt Betalingsservice, vil du modtage din regning, som du plejer – enten via mail, e-Boks eller fysisk post.

Nye kunder vil få tilsendt et fysisk velkomstbrev, hvor der er mulighed for at tilmelde sig modtagelse af regning via mail. Hvis du som ny kunde ikke er tilmeldt regning via mail, får du i stedet regningen som fysisk brev. Herefter kan du med fordel tilmelde sig Betalingsservice til betaling af fremtidige regninger.

Hvad betaler jeg affaldsgebyr for?

Alle husstande i Greve Kommune skal være tilmeldt og betale gebyr for deres affaldsordning. Affaldsordningen i Greve Kommune omfatter: Dagrenovation (rest- og madaffald), Genbrug, Storskrald og haveaffald, MiljøCenter Greve samt administration og planlægning.

Der er forskellige affaldsordninger alt efter hvilket boligområde, du bor i. Gebyret for din husstand afhænger af, hvilke affaldsordninger du har mulighed for at benytte.

Den enkelte husstand har normalt ikke ret stor mulighed for at ændre på affaldsordningerne, fordi ændringer typisk kræver en samlet aftale for et helt boligområde, f.eks. en grundejerforening.

 

Du finder takstblad under affald og priser på siden her: 

Affaldsbeholder bliver tømt på en villavej

Du betaler et årligt gebyr for din affaldsordning i Greve Kommune. Affaldsgebyret for din husstand afhænger af den affaldsordning, du er tilmeldt.

Hvornår betaler jeg affaldsgebyr?

Dit affaldsgebyr opkræves på 2 halvårlige acontoregninger sammen med din afregning for spildevand.

Den første acontoregning for året modtager du i februar/marts 2024 sammen med din årsopgørelse for det foregående år. Den anden acontoregning for året modtager du i august/september 2024.

 

Emne