Logget ind som:
Kundenr.:

Pump ikke vand i kloakken og sikr din bolig

Driftsmeddelelse

Langvarig og vedvarende regn udfordrer vores kloaksystemer, og det kan det give tilbagestuvninger, hvor vand kan løbe op i gulvafløb.

Kloakdæksel

Den vedvarende regn har medført, at vandløb og systemer er fyldt op, og med udsigt til mere regn de kommende 36 timer, vil vores systemer få svært ved at følge med. 

Pump ikke vand i kloakken

Hvis der er vand i din have, er det helt afgørende, at du ikke pumper det i hverken din egen kloak eller i vejristen ude i vejen, da vores systemer ikke har plads til mere vand.

Det kan du gøre

Du skal i stedet sørge for at beskytte din bolig bedst muligt, og har du en kælder, skal du sikre den mod vandet.

Spar på vandet fra midnat

Vi opfordrer samtidig alle vores kunder til at spare på vandet fra midnat den 3. januar og et døgn frem.

Vent med badet og med at sætte opvaskemaskine og vaskemaskinen i gang, så vi kan skåne kloakken.

Hvordan sikrer jeg min kælder?

Når der er fare for, at kloakken løber over, kan du sikre din kælder ved at dække dine gulvafløb i kælderen til.

Samtidig er det en god idé at fjerne ting, der står på gulvet.

Hvad gør jeg, hvis jeg har vand i haven?

Når vores kloaksystemer er udfordret, er det vigtigt, at du ikke leder vand fra din have ud i kloakken, da der ikke er plads til mere vand.

Hvis du har vand i haven, skal du i stedet sikre din kælder og bolig bedst muligt.

Hvad gør du, hvis du får vand i kælderen?

Hvis der er kommet vand ind i din kælder, skal du tage kontakt dit forsikringsselskab. 

Hvis du er nødt til at komme i kontakt med vandet, ex hvis der er kommet vand i din kælder, skal du beskytte dig selv med værnemidler som gummistøvler og langskaftede gummihandsker. Brug ikke fodtøj, der har været i kontakt med spildevand, i resten af huset.

Har du været i berøring med vandet, vask da hænderne grundigt.

Undgå kontakt med oversvømmelsesvandet

Hvis du er nødt til at komme i kontakt med vandet, ex hvis der er kommet vand i din kælder, skal du beskytte dig selv med værnemidler som gummistøvler og langskaftede gummihandsker. Brug ikke fodtøj, der har været i kontakt med spildevand, i resten af huset.

Har du været i berøring med vandet, vask da hænderne grundigt.

Få sms ved driftsforstyrrelser

Tilmeld dig vores sms-tjeneste og få besked direkte ved driftsforstyrrelser eller når vi har andet vigtigt nyt at fortælle om kloakken eller din spildevandsforsyning.

Tilmeld dig sms-service

Emne