Logget ind som:
Kundenr.:

Velkommen til KLAR Forsynings nye hjemmeside

Nyhed

KLAR Forsyning har fået ny hjemmeside, der skal gøre det nemmere for dig at finde den information, du søger.

Det nye klarforsyning.dk har fået et helt nyt design med en bedre selvbetjening og en ny struktur med kommunespecifikt indhold. 

Kommunespecifikt indhold

Vi har arbejdet på at skræddersy hjemmesiden, så du kun ser indhold, der er relevant for dig. Derfor bliver du bedt om at vælge din kommune, når du besøger vores hjemmeside.

På den måde bliver det nemmere for dig at få overblik over, hvad du kan forvente af os som forsyning. Der er nemlig forskel på, hvad vi forsyner dig med, alt efter hvilken kommune du bor i.

Du kan også se vores hjemmeside uden kommunefiltrering. I så fald ser du blot ikke det kommunespecifikke indhold, såsom kommunespecifikke knapper og genveje.

Fokus på brugbare knapper og nem selvbetjening

Mange besøgende på klarforsyning.dk kommer herind med et helt specifikt formål – de skal måske tjekke driftsstatus eller status på et anlægsprojekt, betale en regning, få hjælp til at sortere deres affald, eller tjekke priser for deres forsyning.

Derfor er vores hjemmeside bygget op efter forsyningstype (vand, spildevand, affald, varme) og under hver forsyningsart har vi indsat de mest brugbare knapper og genveje. Det samme gælder selvbetjeningen, hvor vi har samlet alle relevante genveje, formularer og selvbetjeningsløsninger.  

Genvejene vil vi løbende udskifte hen over året, så de hele tiden er aktuelle og brugbare for dig.

Bedre brugeroplevelse

Vores nye hjemmeside er bygget i et responsivt design, hvor siden automatisk tilpasser sig til den enhed, du besøger vores hjemmeside fra – computer, tablet eller smartphone.

Det betyder, at sidernes bredde og indhold (tekst, billeder mm.) automatisk skaleres, så de hverken fylder for meget eller for lidt på din skærm.

Feedback og input

Du er meget velkommen til at skrive til os, hvis du har input eller feedback til vores nye hjemmeside, som du gerne vil dele med os.

Alle input, store som små, er meget værdsatte. Du kan skrive til os på mail til kommunikation@klarforsyning.dk

God fornøjelse med det nye klarforsyning.dk!