Logget ind som:
Kundenr.:

Ny service kan spare dig for ubehagelig ekstraregning for vand

Nyhed

Vil du gerne have besked via sms eller e-mail, hvis dit toilet løber eller din hane drypper, før det fører til en stor ekstraregning for dit vandforbrug?

Vandhane der drypper

Vi tilbyder nu en ny service til alle vores vandkunder i Køge, der betaler direkte til KLAR Forsyning. Ved at tilmelde dig vores nye ordning, får du en sms eller en e-mail, hvis dit vandforbrug ændrer sig.

Ordningen kan spare dig for en stor ekstraregning, for det kan blive dyrt, hvis der går for lang tid, før du opdager ændringen.

Et toilet, der står og løber i en måned, kan f.eks. give dig en ekstra regning på op mod 1.000 kr.

Hvad skal man gøre, hvis man får besked

Hvis man får besked om en ændring i sit vandforbrug, skal man i de fleste tilfælde kontakte en VVS’er, og man står selv for at betale regningen.

Det er kun, hvis man oplever, at der kommer vand ud af ens vandmåler, at det er KLAR Forsyning, man skal kontakte, da vi har ansvaret for vandmålerne.

Der kan kun være tilmeldt ét telefonnummer og én e-mail per husstand.

OBS: Det er vigtigt at være opmærksom på, at skulle der mod forventning ske en teknisk fejl, så man ikke modtager en besked ved ændringer i sit vandforbrug, så hæfter man selv for ekstraregningen. 

Modtag dokumenter på e-mail eller få breve i e-Boks fra KLAR Forsyning.